Sportsfiskeren - hjemmeside for Danmarks Sportsfiskerforbund - nyheder, debat, billeder, video, miljøsager

Onsdag 22. Februar 2012
  • Ny bruger
  • Log ind
  • Kontakt

  • Nyheder
  • Forum
  • Sportsfiskeri
  • Vand&natur
  • Organisation
  • Aktiviteter
  • Sportsfiskeren
  • Kontakt
Hjem
Forbundsformandens blog

01/2012

Uambitiøse vandplaner

  • [View]

Efter to års forsinkelse og med en truende retssag ved EU-domstolen hængende over hovedet fremlagde den nye miljøminister, Ida Auken, i begyndelsen af december langt om længe de endelige vandplaner. Det har vi i Danmarks Sportsfiskerforbund længe set frem til, for der er virkelig et meget stort behov for at komme i gang med de natur- og vandmiljøindsatser, der skal sikre en god økologisk tilstand i de danske vandløb, søer og kystområder. Så derfor er det naturligvis i sig selv glædeligt, at planerne nu er vedtaget og fremsendt til godkendelse i EU-kommissionen.

11/2011

Grønt partnerskab når det er bedst

  • [View]

Fiskene i de danske vandløb går en grønnere fremtid i møde. Med finansloven for 2012 får naturgenopretning og restaurering af de danske vandløb nemlig et meget betydeligt løft. Der afsættes således i de næste 2 år 66 mio. kr. om året til vandløbsrestaureringer, altså i alt 132 mio. kr. Det er 44 mio. kr. mere om året, end der er afsat i 2011. Fiskeplejen bidrager i den forbindelse med 10 mio. kr. om året, altså i alt 20 mio. kr. Den resterende del på 112 mio. kr. finansieres af miljøministeriet og fiskeriudviklingsmidler fra EU.

Fiskeplejens bidrag på 10 mio. kr.

10/2011

Stop for vandløbsmassakrer

  • [View]

”Vandløb, bække og åer er dannet i tidernes morgen for at aflede regnvand fra marker og byer.” Det kunne man i sommer læse i en stor annonce i alle landets aviser. Annoncen var indrykket af landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug som led i organisationens kampagne mod de statslige vandplaner. Nu kunne man måske tro, at et sådant natursyn, hvor vandløb udelukkende betragtes som afvandingskanaler, hører fortiden til.

09/2011

Et grønnere Danmark

  • [View]

Så kom folketingsvalget, og Danmark har fået sin første kvindelige statsminister. Helt som forventet blev valgkampen domineret af temaer om økonomi og velfærd. For Danmarks Sportsfiskerforbund har det været uinteressant, om valgets udfald blev blåt eller rødt. For os har det alene været interessant, om valgets udfald blev mere grønt. Og det ser heldigvis ud til at være tilfældet. Hvis det ellers går, som partierne lover i deres natur- og miljøpolitiske programmer, så kan vi se frem til et grønnere Danmark.

08/2011

Det grønne valg

  • [View]

Vi nærmer os hastigt et folketingsvalg. Selv om valget i skrivende stund endnu ikke er udskrevet, så er valgkampen allerede i gang, og meget tyder på, at danskerne skal til stemmeurnerne i september. Valgets hovedtema bliver først og fremmest den økonomiske politik. Til gengæld må vi desværre konstatere, at natur og miljø er næsten helt fraværende i den aktuelle politiske debat. Dette på trods af, at det danske samfund i de kommende år står overfor meget betydelige natur- og miljøpolitiske udfordringer. Den danske natur er på mange områder under hårdt pres.

07/2011

Stop for udsmid af fisk

  • [View]

Havenes fiskebestande er nogle af vore meget værdifulde naturressourcer, som bør forvaltes med stor omhu og på et bæredygtigt grundlag. Det sker desværre ikke i øjeblikket. Mange marine fiskebestande er under alt for hårdt pres blandt andet på grund af overfiskning og en række ødelæggende negative påvirkninger af de marine biotoper og økosystemer. EU anslår således, at omkring 70 % af de europæiske fiskebestande er overfisket.

Samtidig foregår der i forbindelse med erhvervsfiskeriet et udsmid af fisk i et helt uhyrligt omfang.

06/2011

Skarven truer stallingen

  • [View]

De danske bestande af stalling er tæt på at kollapse. Det er den dystre baggrund for, at der nu er indført en treårig totalfredning af stallingen. En fredning der støttes af Danmarks Sportsfiskerforbund samt af de sportsfiskerforeninger, der har fiskeri i stallingvandløb. Men fredningen er blot et akut bidrag til en redningsaktion. Det er på ingen måde sportsfiskeriet, der truer stallingbestandene. Nu handler det derimod om at få klarlagt årsagerne til den drastiske tilbagegang i bestandene og at få grebet ind.

05/2011

Pinlig dansk vandmiljøsag

  • [View]

Samtidig med at høringsfristen for de danske vandplaner udløb i begyndelsen af april, meddelte EU’s miljøkommissær, at der nu rejses sag mod Danmark ved EU-domstolen for smøl med vandplanerne. De danske vandplaner skulle allerede være vedtaget i december 2009, men regeringen har gang på gang forhalet arbejdet med planerne. Det er dybt beskæmmende, men desværre helt som forventet, at der nu rejses en sag mod Danmark ved EU-domstolen.

04/2011

Godt gået af Gudenåkomitéen

  • [View]

Gudenåkomitéen har til formål at rådgive alle kommuner i oplandet til Gudenåen og Randers Fjord om natur- og miljøbeskyttelse samt rekreativ anvendelse af Gudenåen.

03/2011

Frøer, fugle og fisk

  • [View]

„Der er ikke én frø, der er ikke én fugl, der er ikke én fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.“ Sådan lød den meget bastante udmelding fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde i 2003. Her syv år efter må det imidlertid konstateres, at statsministerens udmelding var uden hold i virkeligheden. Tværtimod. Det står rigtig skidt til med den danske natur.

  • 1
  • 2
  • næste »
  • sidste »
Udgiv indhold

Verner W. Hansen

Jeg vil her på bloggen med jævne mellemrum skrive indlæg om, hvad der aktuelt rører sig i forhold til Dan-
marks Sportsfiskerforbunds virke, sportsfiskeriet, natur- og miljø samt fiskenes ve og vel.
Du er meget velkommen til at kommentere på min blog, og alle indlæg vil blive læst med stor interesse. Jeg vil imidlertid kun i meget begrænset omfang kommentere de forskellige indlæg.
Du skal samtidig være opmærksom på, at der gælder samme etikette for min blog som på hjemmesidens forum.

Danmarks Sportsfiskerforbund - Skyttevej 4 - 7182 Bredsten - Tlf: 75 82 06 99 -  post@sportsfiskerforbundet.dk